Se alle vores sildebensgulve nedenfor
Tryk på billedet for at komme til produktet
Et sildebensgulv bliver også kaldt for sildebensparket. Et sildebensparket er et parketgulv, som lægges i et sildebensmønster. Modsat et plankegulv, er et sildebensparket opbygget af mindre træstave, som sættes sammen i et sildebensmønster.
Sildebensparket har ofte været forbundet med overdådige herskabsboliger og slotte. Mange vil i dag netop også forbinde sildebensparket med eksklusivitet og rigdom. Dog er sildebensparketgulv langt fra gammeldags. I dag er sildebensparket et yderst populært gulv i danske boliger og erhvervsbygninger. Det dekorative og detaljerede look gør sig godt i alle slags hjem – både de små lejligheder, de store villaer og herregårdene.
Du kan få et sildebensgulv i laminat eller ægte trægulv samt i forskellige træsorter såsom sildeben i ahorntræ, sildeben i eg, sildeben i valnødtræ eller sildeben i ask. Dertil vil bredden på træstavene ofte varierer, så du kan få både brede og smalle sildeben til din bolig.
Grunden til at det hedder ”sildebensparket” er, at det egentlig bare er betegnelsen for det mønster, som man kan lægge et parketgulv i. Mønstret hedder sildeben, da det minder om benene på en sild, hvor benene går ca. 45 graders vinkel ud fra rygsøjlen.
Et parketgulv kan også lægges i andre mønstre f.eks. hollandsk mønster, mosaik, stigemønster mm. Der er mange muligheder, når man lægger et parketgulv, men sildebensmønstret er helt klar det mest populære parketmønster.
Det er meget forskelligt, hvad et sildebensparket koster pr. kvm. Det kommer både an på, hvilken træsort gulvet er, da nogle træsorter er dyrere end andre. Dertil kommer det an på, om du har valgt et sildebensparket i eg eller et sildebensparket i laminat.
Som udgangspunkt ligger prisen på sildebensgulve mellem 300-1.000 kr. pr. kvm. Du bør dog undersøge det enkelte gulv, inden du beslutter dig, da der kan være andre faktorer, der påvirker prisen.
Et sildebensparket tager tid at lægge, og det kræver, at man har tålmodighed og hænderne rigtig skruet på. Lægger du f.eks. én af stavene skævt, kan det hurtigt ses i mønstret.
Har du mod på selv at lægge dit sildebensparket, får du her en lille guide til, hvordan du bedst lægger et sildebensgulv. Har du ingen erfaring med gulvlægning, anbefaler vi, at du får en professionel gulvlægger til at lægge gulvet for dig. Især sildebensparket er enormt tidskrævende at lægge.
Som sagt kan du godt selv lægge et sildebensparket. Men du skal huske på, at det ikke er nogen nemt ting at gøre, hvis man ikke har erfaring med gulvlægning. Har du ingen erfaring med gulvlægning, så anbefales det, at du får en professionel gulvlægger til at lægge dit sildeben.
Vælger du et sildebensparket i kliksystem, er det dog nemmere at lægge. Dog er sildebensparket klik ikke lige så slidstærkt, som sildebensparket i eg.
Selvom om du selv skal lægge dit sildebensgulv, så er det en god idé at forhøre dig hos en erfaren håndværker, inden du går i gang. Vedkommende kan nemlig give dig rode råd til, hvordan du bedst muligt får lagt et sildebensparket.
Ligesom andre gulve, vil et sildebensparket også give sig med tiden. Dette er dog, hvis gulvet lægges flydende. Når et gulv lægges flydende, skal der nemlig være plads til, at gulvet kan arbejde i skiftende temperaturer og luftfugtighed. Derfor er det vigtigt, når man lægger gulvet flydende, at der er minimum 15 mm afstand til væggen. Et flydende gulv vil ligge som én stor løs skive ovenpå undergulvet.
Hvis du lægger dit sildebensparket fuldlimet, vil gulvet ikke arbejde i skiftende temperaturer og luftfugtighed. Det betyder, at dit gulv heller ikke vil knirke, da det ikke kan bevæge sig. Vi anbefaler altid, at man fuldlimer sit gulv. Også selvom det tager længere tid end at lægge det flydende. Men fordelen ved et flydende gulv, er arbejdstiden værd.
Fordelene ved at lægge et sildebensparket fuldlimet er bl.a.;
Ja, du kan godt lægge gulvvarme under sildebensgulv. Der er dog nogle træsorter, der egner sig bedre til gulvvarme end andre. Dertil er der også andre faktorer, du bør være opmærksom på, når du skal have gulvvarme under et trægulv.
Træsorter
Hårdere træsorter som f.eks. eg og teak er mindst følsomme overfor temperaturpåvirkninger, og er derfor gode at lægge gulvvarme under. Omvendt vil fyr være den træsort, der ændrer sig mest ved forskellige temperaturer. Uanset hvilket trægulv, du vælger, vil al træ ændre sig ved varmepåvirkning.
Temperatur
Da nogle træsorter påvirkes mere af varme end andre, er det vigtigt, at overfladetemperaturen på gulvet aldrig overstiger 27 grader. Derudover bør du ikke lægge gulvbrædder, der er mere end 38 mm tykke, oven på gulvvarmesystemet. Da træ isolerer godt, vil du kunne risikere, at du skal hæve fremløbstemperaturen for at få ordentlig varme i rummet. Dette kan i sidste ende betyde, at dit trægulv blive beskadiget og danner sprækker.
Gulvisolering
Inden du lægger gulvvarme under dit parketgulv, bør du sikre dig, at gulvisoleringen er god. Er gulvisolering dårlig, kan du risikere, at varmen forsvinder ud af huset.
Vandbaseret gulvvarme eller el gulvvarme
Både el gulvvarme og vandbaseret gulvvarme kan lægges lige under sildebensparketgulvet eller installeres direkte i betonen.
Vandbaseret gulvvarme er typisk billigere end el, da el gulvvarme kræver, at du opfylder nogle bestemte krav i bygningsreglementet.
En huskeregel er, at man lægger et sildebensgulv i den retning, hvor rummets primære lyskilde kommer fra. Du bør også lægge dit sildebensparket i den retning, hvor den mest anvendte indgang er.
Selvom huskereglen er som ovenover, er det ikke en decideret regel. Derfor kan du sagtens vælge at lægge et sildebensparket på en anden måde.
Hos Trægulvsspecialisten har vi et stort udvalg af bæredygtige og flotte trægulve. Der er rig mulighed for at finde lige præcis det gulv, som passer til dig og dine behov. Vi guider dig nemlig hele vejen, så du kan føle dig tryg i dit køb.
Vi ved også, at tid er kostbart. Men hos os skal du ikke vente en evighed på at få dit gulv med hjem. Vi er nemlig lagerførende og kan levere dag-til-dag.
Når du booker en tid i vores showroom i vores kalender, sætter vi tid af kun til dig. Her kan vi få en snak om din situation, dine ønsker og behov og muligheder. Book tid i vores kalender, og besøg os i vores showroom i Vallensbæk. Vi guider dig til dit dømmegulv.