Hvordan er Lauzon miljøbevidste?
Læs mere om Lauzon og deres specielle tilgang til ansvarligt skovbrug nedenfor.
Læs mere om Lauzon og deres specielle tilgang til ansvarligt skovbrug nedenfor.
Skovforvaltning
Hos Lauzon er de dybt bevidste om den uvurderlige værdi af vores vigtigste ressource: træ. Derfor følger de nøje den bedste praksis for skovforvaltning. Lauzon fokuserer på streng overholdelse af de højeste miljøstandarder, samtidigmed at de nøje planlægger og udfører træfældningen. Lauzon er omsorgsfulde forvaltere af næsten to millioner hektar skov, som de har fået betroet, og de arbejder utrætteligt på at gøre tingene rigtigt fra skov til gulv.
Ressourceoptimering
Lauzons topmoderne savværk sætter dem i stand til nøjagtigt at afstemme produktionen efter efterspørgslen med fuld udnyttelse af hvert stykke træ. Sammenlignet med branchestandarderne tillader Lauzons miljøansvarlige produktion dem at fremstille flere planker af samme mængde træ, så de er med til at reducere miljøpåvirkningen.
Genanvendelse og genbrug
For at minimere deres aftryk på miljøet har Lauzon indført en nul-spild-politik som en vigtig del af deres produktion. Den primære energikilde til deres lufttørrer og til opvarmning af deres fabrikker kommer fra deres egne høvlspåner og eget savsmuld. Det, de ikke bruger, laver de til CO2-neutrale træpiller til brændeovne. Lauzon er med til at skabe en grønnere verden.
Ansvarlig sourcing
Når du vælger et Lauzon-gulv kan du være sikker på, at deres politik er udviklet med det formål at beskytte skoven i mange generationer fremover. Hvad enten det drejer sig om canadisk eller importeret træ, udvælger Lauzon kun træ fra bæredygtigt forvaltede skove. Derudover er de i fuld overensstemmelse med den amerikanske Lacey-lov i forhold til import af lovligt fældet træ i producentlandet. Lauzon er ISO 14001-certificerede for deres miljøstyringsprocesser, herunder hvordan de måler deres miljøpåvirkning og arbejder på at forbedre deres resultater. Hvis du er miljøbevidst, giver Lauzon dig ro i sindet.
Som de eneste i Danmark kan vi præsentere de intelligente trægulve fra Canadiske Lauzon. Pure Genius teknologien gør luften i dit hjem op til 85 % renere og giver dermed et sundere indeklima. Hvert stykke træ produceres med den nyeste teknologi, der sikrer den allerhøjeste præcision. Klik herunder for at læse mere om de intelligente trægulve.
Den forfører os, ernærer os og imponerer os. Den er fantastisk inspirerende. Naturen charmerer os og omgiver os med skønhed, teksturer og farver: ren, levende, vibrerende, fængslende. Naturen er dybt bevægende. Når vi lukker naturen ind, får vi tilført varig velvære, som vi gerne vil bevare for altid.
Hos Lauzon designes vores tidløse gulve til at give denne fornemmelse af komfort og tilfredsstillelse i dit hjem. Hver eneste dag arbejder vores træeksperter med at finde den indre skønhed, der gør hver træsort særlig egnet til at skabe den perfekte stemning, du vil glæde dig over at genopdage hver dag.
“Lauzon tilbyder ren elegance i naturtræ. Det er op til dig at vække det til live i dit hjem.”
David Lauzon, adm. direktør
Hver dag tager vi over 20.000 vejrtrækninger. Ofte er indeklimaets indåndingsluft langt mere forurenet end udeluften, 5-10 gange ifølge nogle estimater. Det skyldes, at vi lever i stadig mere lufttætte miljøer, der indeholder mange kilder til indendørs forurening. Byggematerialer, møbler eller almindelige husholdningsartikler kan løbende afgive giftige stoffer, hvoraf det almindeligste er formaldehyd.
Vi bruger typisk 90 % af tiden indendørs og 14 timer om dagen i hjemmet. Derfor er kvaliteten af luften i vores hjem noget, vi alle bør være optaget af. Dårligt indeklima kan føre til en lang række sygdomme, bl.a. allergi og astma.
Alle vores gulve er fremstillet uden opløsningsmidler, flygtige organiske forbindelser eller formaldehyd, og de opfylder de strengeste standarder for giftige emissioner.Takket være vores avancerede teknologi, Pure Genius, sikrer vores gulve med titanium-finish et endnu renere indemiljø. Pure Genius er et lysaktiveret, luftrensende middel fremstillet af titandioxid, der er integreret i Lauzons titanium-gulvfinish. Lauzons Pure Genius giver dit gulv mulighed for at rense luften på samme måde som træer
Pure Genius virker af sig selv. Naturlig eller kunstig belysning aktiverer titandioxiden i Pure Genius og aktiverer det luftrensende middel.
Luftcirkulationen, som genereres af vores bevægelser gennem et rum eller en blæser er alt, der kræves, for at de toksiske forurenende stoffer i luften kommer i kontakt med de aktive Pure Genius-nanopartikler.
De aktive nanopartikler i Pure Genius nedbryder de toksiske stoffer i luften (formaldehyd og andre forurenende stoffer) og omdanner dem til uskadeligt vand og kuldioxidmolekyler.